Remordimiento – Jumilla. Øko.
135,00 kr. – 624,00 kr.
Økologisk
Producent
Går godt til
Remordimiento viser, hvad økologi + mager kalk kan levere i en begavet vinmagers hænder. Fløjlsagtig, fyldig, og ikke mindst frisk, vin med skøn frugt, balsamisk, frisk og lang -en nydelse! Cerrón er et lille domæne i bjergene over Alicante. Ejer og vinmager Juan José kalder sine vine ”The New Generation of Old World Wines” og håndlaver økologisk vin, hvor erfaringer fra tidligere generationer kombineres med visionære idéer om fornyelse. Intet er sparet for at skabe en så naturlig vin som muligt; det giver en vin, der er mere indbydende, frisk og lang i smagen.
“Remordimiento” laves af gamle vinstokke, Tempranillo, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon. Familien var de første til at plante disse druer i regionen. Mosten får en lang kold gæring, som slutter i små fade af fransk eg. Vinen filtreres ikke, hvilket giver vinen en naturlig, ren aroma af frugt, mens smagen nok er fyldig, men ren og lang. ”Navnet dukkede op efter god middag med venner. Altid under en god middag ender vi med at snakke om minder og det er netop navnet på vinen!
Vingården er certificeret økologisk, og hele den økologiske tankegang er meget vigtig for Juan José, som lægger vægt på sundheden, diversiteten og fremtidsperspektivet i hele økosystemet i tillæg til naturens biologiske cyklusser. Alle druer høstes i hånden, og i kælderen bruges en kombination af gammeldags amfora’er, egetræsfade og ståltanke.