Chablis Les Pargues – Domaine Servin
235,00 kr. – 398,00 kr.
Drue
Økologisk
Producent
Går godt til
Utrolig vellavet og mineralsk Chablis og flot repræsentant for appellationen. Næsen domineres af den mineralitet, som Chablis er så kendt for, kombineret med elegante noter af hvide og citrus frugter. Smagen er frisk, ren, mineralsk og meget afbalanceret. Citrusaromaerne bliver hængende i den lange mineralske eftersmag.
Marken Les Pargues ligger lige bag Premier Cru Vaillons og Montmains, og den udsættes for samme vejrmæssige forhold og nyder godt af samme type jord, men vinen koster langt mindre end Premier Cru’erne.
Hovedparten af vinstokkene er gamle. De er uklonede, hvilket giver mere autentiske aromaer, og udbyttet holdes nede. Når der skal plantes nye vinstokke bruges uklonede stiklinger, og de bliver plantet tæt, så rødderne tvinges ned i jorden efter næring. Metoderne er bæredygtige, når det kommer til brug af sprøjtemidler og bekæmpelse af skadedyr. Høsten foregår i hånden på de bedste marker i hht. tradition, og hvert parcel vinificeres separat for at få dets udtryk frem. Moderne teknologi sikrer en unik Servin-stil samt en konsistent høj kvalitet i vinene. Målet er rene vine, der hver i sær skal udtrykke den specifikke mark, de kommer fra.
Anmeldelse:
***** 5 stjerner
Vinavisen
Syrlige drops (bolsjer med citron og appelsin) præger duften af denne dejlige og interessante hvidvin. Smagen er elegant, let krydret og med et forfriskende bid af citrusskal – samt en liflig og meget lang eftersmag. En vin med karakter, der overrasker ganen. Flasken har skruelåg.