East India 10 Years Old Malvasia har en intens duft af karamelliserede nødder, pomerans, tørrede figner, dadler med moscovadosukker samt en anelse kaffe. Smagen har kraft og fylde, hvor sødmen balanceres af en markant syre, så vinen hverken fremstår klistret eller tung.
Vinens ‘voldsomme’ fødsel har rustet den til at kunne holde sig i mange uger efter åbning. Ønsker man meget lang holdbarhed i åben tilstand, tilrådes det, at man opbevarer den koldt, da nedbrydningsprocessen i vinen herved forhales mest muligt.
Nydes som aperitif, til frisk figen, nødder eller ikke for søde desserter med syltet frugt. Desuden er den velegnet til chokolader med højt kakaoindhold, hvis bitterhed ellers kan give problemer med vinserveringen.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på ca. 9-14°.
4.1 på Vivino !
East India Madeira er et mærke fra Justinos, en producent med mere end 150 års erfaring og siden 1995 med opdaterede produktionsfaciliteter, der forener tradition og den moderne teknologis kvalitet og stabilitet.
De afstilkede druer presses efter en ganske kort maceration og gæres med naturgær. Gæringsprocessen standses med 96% vinsprit, når den ønskede tilbageværende sødme er nået, hvorefter man har en stabil hedvin på 19 % alkohol, der tåler lang lagring. Nu følger processen, der adskiller madeira fra øvrige hedvine; opvarmning: her gjort via estufagem-metoden med ca. tre måneders opvarmning af vinen på ståltank ved lige under 50°. Herefter lagres vinen oxidativt på gamle 600 liters egefade, og for en 10 års madeira som denne, i minimum 10 år.
Måske kan du også lide disse?
-
Rosè
Les Peyrautins Pinot Noir Rosé
89,00 kr. – 474,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
-
-
Rødvin
Le Serre Prestige – Côtes du Rhône
89,00 kr. – 465,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden




