✓ ONLINE & BUTIK ✓ EGEN IMPORT ✓ LEVERING 1-3 HVERDAGE ✓ FRI FRAGT OVER 675,-

Søg

Quinta do Portal Late Bottled Vintage 2014

149,00 kr.

På lager: 3 på lager

Årgang

Størrelse

Alkohol

Drue

Område

Land

Økologisk

Producent

Går godt til

Denne kun let filtrerede LBV portvin er en tæt, frugtig og kraftig portvin, der med en blanding af slikken sødme og faste tanniner giver den smagsoplevelse, som netop LBV-typen burde, nemlig en vin, der slægter vintage port på og er drikkevenlig nu, selv om der endnu er mange gode år tilbage i den.

Quinta do Portal er synonymt med familien Mansilha Branco, der gennem generationer har ejet vinmarker ved Pinhão, i hjertet af Cima Corgo, hvor de har solgt druer og vin til de kendte huse. Kort efter Portugals indtræden i EF/EU, hvor det blev tilladt at lagre og sælge i Dourodalen (frem for den demarkerede zone i Vila Nova de Gaia), kom Portal med på vognen og startede selv med produktionen af bordvine og portvine under kyndig ledelse af Paulo Coutinho.

Duft og smag har intense, frembusende nuancer af hyldebær, blåbær og kakao med intensitet, fylde og umiddelbar drikkeglæde. Stor fedme, fylde og mærkbar sødme holdes i skak af polerede tanniner.

Quinta do Portal Late Bottled Vintage Port 2014 kan nydes solo, til lette chokolade-desserter eller til kraftige, blå oste. Særligt mandhaftige rettroende er endda set med en peberbøf og en kvalitets-LBV som denne…

Husk at nyde vinen af rummelige glas, så man også får duftoplevelsen med.

Vi anbefaler en serveringstemperatur på 17-18°. Denne LBV er lukket med en traditionel korkprop, da den vil udvikle sig ved yderligere flaskelagring.

Med tiden vil denne kun let filtrerede portvin smide bundfald, hvorfor vi anbefaler at dekantere vinen, hvis den gemmes 3-4 år eller mere.

I åben tilstand holder vinen sig i sin ungdom frisk 2-4 uger efter åbning; længst opbevaret køligt, mens holdbarheden efter åbning i fuldmoden tilstand er noget mindre.

92 points Robert Parker’s Wine Advocate  – “…a beautiful LBV and a fine value”

Måske kan du også lide disse?

Indkøbskurv

Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol

Er du over 18 år?